- Straffes med døden

Prisen for å røpe frimurernes hemmeligheter er å skrive under på sin egen død, ifølge eden.

Denne artikkelen er over ett år gammel, og kan inneholde utdatert informasjon.

Eden skal sørge for evig troskap til frimurerne, forteller Roger Aase, som er tidligere frimurer i niende grad.

- De blir enda tettere knyttet til hverandre, og de begynner å se på seg selv som veldig spesielle. De har hemmeligheter sammen med andre menn, som de har lovet å bevare helt inntil døden. Og de har akseptert at de får halsen skåret over og innvollene revet ut hvis de snakker om det. Og gjør de det, så vil hele frimureriet, det vil si nærmere 19 000 menn i Norge, se på vedkommende som en fiende, sier Aase.

Her er frimurereden

«Jeg lover og sværger frivilligen, uden tvang og forbeholdenhed, for Gud, den aller høieste, hele Verdens Trefold Store Byggmester, for denne Loges Ordførende Mester og for alle her forsamlede Brødre Frimurere, aldrig på nogensomhelst maade, at røbe Frimurrordenens hemmeligheder som i dag eller i fremtiden maate vorde mig anbetroede, aldrig at tale derom til nogen anden end den, som efter nøiaktige prøver og tegn har undersøgt og erkjendt som en sand Broder af en ægte loge.

Jeg sverger endvidere at jeg hverken selv eller ved andres Medvirkning vil skrive, trykke, skjære, male, tegne eller gravere noget som kan røbe Frimurerordenens Hemmeligheter.

Jeg forbinder og forplikter meg fremdeles til ubrødelig at efterkomme denne Ordens love og statutter, samt med Lydighed og Underdanighed at udføre de Bud og Befalinger, som Den Norske Frimurerordens Stormester og Høieste Styrer, eller hva denne loges Høiværdige Mester i Hans navn meg befale maate.

Jeg skal iakttage disse Pligter som der egner seg en retskaffen Frimurer, samt oppfylde mine skyldigheder og forbindtligheder til Ordenen og denne loge.

Men – skulde jeg handle mod dette mit indgangne Løfte, samtykker jeg i at min hals maa afhugges, Mit hjerte udrives, Min Tunge og mine Indvolde udslides, samt alt kastes i Havets Afgrunn, at mit Legeme maa opbrændes, og dets aske adspredes i Luften, paa det at intet af mig og min Ihukommelse mer maa findes iblandt Mennesker.

Dette lover jeg oprigtigen og i sandhed, saasandt hjælpe mig Gud og Hans hellige Ord.»